Parkering skal generelt ske hensynsfuldt.
FRI PASSAGE
Brandbiler, renovationsvogne med videre skal let kunne passere, og snerydning skal kunne foregå uhindret.
Derfor skal parkering ske så tæt på hække og hegn, som muligt (se billeder). Det kolliderer imidlertid med de officielle regler om parkering, men pga. forholdene (smal vej) accepterer kommunen uformelt vores interne parkeringsregler, som er besluttet af generalforsamlingen.
Vi søger at få en officiel accept af vores parkeringsregler.
FRI PARKERING
Holdebaner (asfalt) samt fortove (perlegrus) udgør en del af den private fællesvej og er derfor ikke en del af ejendommens matrikel. Holdebaner og fortove er således ikke reserveret til bestemte køretøjer.
Den fri parkering bør dog praktiseres således, at såvel holdebaner og fortove ud for hver matrikel først og fremmest benyttes af matriklens ejer.
Gæster og håndværkere, der ikke kan finde plads ud for den besøgte matrikel, kan parkere ud for anden matrikel. Dog til mindst mulig gene for - og gerne efter forudgående aftale med - matriklens ejer.
GARAGER
Der må ikke parkeres ud for garagerne.
REGNVANDSBRØNDE
Da det er grundejerforeningens ansvar at sikre, at regnvandsbrøndene til hver en tid er fri, så regnvand kan passere, må der ikke parkeres over disse.
KONTAKT GRUNDEJERFORENINGEN: holmekrogensgf@hotmail.com
Copyright©Grundejerforeningen Holmekrogen 2023