DET GODE NABOSKAB

Godt naboskab kan betyde forskelligt for den enkelte.


Der findes hverken love eller regler, der sikrer et ordentligt forhold mellem mennesker, som bor lige ved siden af hinanden. Men et smil, et hej og almindelig venlighed og imødekommenhed er en rigtig god start.


God naboskik er også at tage et ansvar for hinanden – at være lidt opmærksomme på hinanden og hinandens boliger og generelt holde øje med, om der sker noget usædvanligt.


Det er naturligvis individuelt, hvad man lægger i godt naboskab, og hvordan det udføres i praksis. Men nogle eksempler til styrkelse af godt naboskab kunne være:


  • At tale med – og ikke om – hinanden.
  • At hilse venligt på hinanden.
  • At hjælpe hinanden efter evne og behov - fx udlåne værktøj, vande blomster osv.
  • At arrangere og deltage i fællesarrangementer.
  • At holde den gode tone og forsøge at tage evt. konflikter i opløbet, før fx bestyrelse, myndigheder eller andre involveres.
  • At vise hensyn og fx informere naboerne, hvis man planlægger noget, der kan være til gene for andre
    (fx håndværkere, fester osv.)
  • At køre roligt på vores veje og være opmærksomme på børn og beboere (15 km/t).
  • At vedligeholde egen matrikel og fælles arealer i overensstemmelse med reglerne.
  • At parkere i overensstemmelse med reglerne.